Som du nok ved, så investerer jeg mine penge løbende, fordi jeg er risikovillig, og jeg ikke ønsker, at mine penge skal stå parkeret på en konto. Hvis jeg bare lader dem stå på en konto, så vil de trække negative renter – det gider jeg simpelthen ikke. Har jeg blot 100.000 kr. stående på kontoen, så kommer jeg altså til at betale 600 kr. om året for at have dem stående. Vælger jeg at investere dem, så sparer jeg disse penge, og så kan jeg endda få en gevinst. Derfor investerer jeg blandt andet.
Mine investeringer er på nuværende spredt ud på indeksfonde, aktier og kryptovaluta. Jeg har snakket om kryptovaluta på bloggen her før, og det har været meget spændende at følge med i. Har man ikke is i maven, så er kryptovalutaer nok ikke noget for dig.
Før jeg går i gang med at fortælle om mine investeringer, så vil jeg lige komme ind på nogle meget vigtige ting. Det er vigtigt for mig, at du er klar over, at investeringer ikke er uden risiko. Det kan godt være, at det lyder sådan, når du læser på forskellige hjemmesider og hører dine venner snake om det. Dette er dog langt fra sandheden. Jeg snakker også meget om kryptovaluta, fordi jeg er en stor fan af det. Det er dog de færreste, der forstår, hvordan de fungerer. Dette gør det til en investering med højere risiko, end hvad du måske er vant til. Du kan altså miste dine penge gennem investering, og dette gælder investeringer i aktier, kryptovaluta og alt det andet. Intet er sikker.
Kryptovaluta
Det har været lidt af en hektisk måned i denne måned. Kurserne har virkelig ikke været stabile, og det har fået mange til at gå i panik. Jeg plejer at tro på mig selv og mine investeringer, så jeg har faktisk ikke valgt at gøre noget. Mange har valgt at sælge, fordi de tror, at vi er på toppen. Jeg ved det ikke, men jeg ved, at det er en investering, jeg vil blive ved med at holde fast i. Jeg er måske også lidt idealistisk.
Du skal ikke tage mine holdninger som rådgivning, da jeg egentlig ikke har den store begrundelse for de ting, jeg skriver. Det er i princippet umuligt at spå om fremtiden, men jeg tror jo på kryptovaluta og bitcoin. Så for lige at vende tilbage til hvad jeg skrev i starten af dette indlæg, så invester i kryptovaluta, hvis du kan tåle meget store udsving på meget kort tid.
Aktier
Ligesom med kryptovalutaer, så har der også været lidt ekstra meget panik på aktiemarkederne. Der gik nogle nyheder om nogle kriser, og så begyndte markedet at blive rødt. Jeg har dog også her valgt ikke at reagere på det. Der har ikke været tale om kraftige fald, hvorfor jeg tør lade være med at sælge.
Jeg går på nuværende tidspunkt og kigger på et par bestemte aktier, som jeg ikke vil nævne lige nu, og dem køber jeg nok, når jeg får løn næste måned.