Sex er blevet et mindre og mindre tabulagt emne, og det har ledt til, at vi kvinder kan få lov til at være mere åbne omkring vores seksualitet. Sex er både sundt og normalt, men det kommer selvfølgelig ikke uden sine risici. Derfor skal du huske at passe på dig selv inden, imens og efter.
Sex er sundt
Sex er sundt for både krop, sind og forhold. Man bruger jo stort set hele kroppen under samleje, så det styrker faktisk musklerne, samtidig med at man forbrænder kalorier. Derudover gør sex også, at hjernen frigør hormoner, såsom endorfiner, som får os til at føle os glade. Når du har sex med en anden, knytter det jer tættere sammen. Selvfølgelig kan man sagtens have sex med en, man ikke har følelser for; det er der ikke noget galt i. Uanset jeres forhold, vil sex altid være en sjov og hyggelig måde at nyde hinandens selskab på.
Undgå problemer
Desværre er sex ikke uden risici, og det er nok en del af det, der har tidligere har skræmt mennesker fra at tale om emnet. I dag er det stadig ikke noget, man lige snakker med sine forældre om henover aftensmaden, men det er efterhånden normalt at snakke med ens læge og ens venner om tingene. I dag ved alle, at man skal bruge kondomer, man skal tisse efter sex, og at det kan være en god idé at blive testet for sexsygdomme, hvis du går i seng med en, du ikke er eksklusiv med. Se det som endnu en tommelfingerregel; test dig selv efter sex.
Det skal ikke være tabu
Sex er helt normalt, og det er ikke noget, man skal være bange for. Det er noget, man skal gøre, når man har lyst til det, og når man føler sig forberedt. Det vigtigste er, at du føler dig tryg ved den person, du går i seng med. Uanset om du har følelser for personen eller ej, er man i en sårbar position, når man står nøgen foran en anden. Pas på dig, men lad vær med håndtere sex baseret på andres meninger.
Lev dit liv
Dit liv er dit eget; hvis du har lyst til at have sex, bør du gøre det. Hvis du ikke har lyst til at have sex, skal du lade vær. Det er sådan set en simpel løsning, selvom det ikke altid føles sådan i praksis. Følg din mavefornemmelse, og pas på dig selv; et godt sexliv betyder noget forskelligt for os alle sammen.