Ifølge en side på Dansk Erhvervs hjemmeside, er danske kvinder stærkt underrepræsenteret i det danske iværksættermiljø. Det mener de, der skal laves om på. Ifølge deres tal, er kun omkring 4 procent af danske kvinde nye iværksættere. Dette er langt under gennemsnittet for OECD, der ligger på 9,2 procent. Her kigger vi på, hvordan det er at være iværksætter i Danmark – specielt med fokus på gebyrer, man kommer ud for.
Erhvervskonto
Hvis du er medlem af grupper om iværksætteri på Facebook, både for mænd og kvinder, kan du hurtigt konkludere, at det er et reelt problem at finde en erhvervskonto til ApS eller andre selskabsformer i Danmark. Baggrunden for dette er nok, at bankerne er blevet pålagt strengere regler, og det går i sidste ende ud over kunderne – desværre. Det går ud over kunderne på den måde, at det enten er for besværligt eller for dyrt.
ErhvervskontoPris.dk har undersøgt markedet. Ifølge deres hjemmeside svinger gebyrer for oprettelse af erhvervskonto fra 0 til 5000 kroner. Det er en kæmpe forskel, og det handler bare om at finde det sted, der er billigst. Det er desværre ikke altid muligt at vælge den bank, du vil have. De skal også have lysten til at have dig som kunde. Du kan derfor forbedre dine chancer ved at være kunde hos dem privat. I visse tilfælde er dette ikke nok, og de ser helst, at du samler hele din økonomi hos dem, før du kan få erhvervskonto. Dette indebærer altså eventuel SU, realkreditlån, banklån og daglig økonomi.
Som nævnt, så er det ikke kun prisen, der kan være en barriere. Det kan også være, at man er inden for en branche, som banken ikke vil samarbejde med. Her kan man ikke gøre så meget andet end at finde en anden bank til erhvervskonto. Visse personer har haft en erhvervskonto i en del år i en bank, hvorefter de får brev om at de ikke længere vil samarbejde med dem på grund af deres branche. Så står man uden erhvervskonto, og så har man samme problematik som alle andre: Det er ikke nemt at få en erhvervskonto i Danmark – i hvert fald ikke for alle.
Gebyrer for stiftelse
Når vi allerede er i gang med at diskutere gebyrer, er det nærliggende at komme ind på gebyrer for stiftelse af selskabet. Disse består af gebyrer til staten og til advokater (eller revisorer og bankfolk). Du skal betale 670 kroner i gebyr for hvert selskab du registrerer til Erhvervsstyrelsen. Advokater tager også et par tusind kroner for at hjælpe dig med processen, så det ender nok ud med at koste omkring 2500 kroner.
Hvis du vil starte en hobbyforretning, uden personlig hæftelse, kan det være en stor barriere at skulle betale et par tusind kroner for bare at få lov til at have en forretning. Dette kan stoppe en del mennesker, men om det har en indflydelse på den statistik, vi nævnte i starten, vides ikke. Vi håber, at indlægget her gav et godt billede af, hvordan det ser ud i Danmark, og at det måske kunne svare på spørgsmålet eller i hvert fald bruges til at udlede konklusioner.