Blog

Hvor går din drømmeferie hen?

Hvis du helt selv kunne vælge fra alle hylder i hele verden, hvor går din drømmeferie så hen? Hvis du forestiller dig, at det kun er fantasien, der sætter grænser. Det er nemlig altid tilladt at drømme – og man må også altid drømme sig til varmere himmelstrøg på en kold dag i slutningen af januar, hvor vintermørket for alvor har vundet sit overtag. Eller drømme sig ned til Alpernes snebeklædte landskab med ski spændt under fødderne og med fuld fart fremad ned af pisten.

 

Du kan nemlig skræddersy din drømmeferie og gøre den til lige nøjagtigt det, som du allerbedst kunne tænke dig. Som lige det du drømmer allermest om. Så hvad venter du på? Skræddersy og book allerede din næste drømmerejse i dag. Livet skal leves, nydes og opleves. Hver dag. Hele tiden!

 

Mine drømmeferier

 

Man skal aldrig undervurdere, hvad en god uges ferie kan gøre ved én. Aldrig nogensinde. Hvis du mangler inspiration til din næste drømmeferie har jeg her samlet nogle af mine allerbedste tips, tricks, erfaringer, ønsker og drømme. Visse steder har jeg allerede besøgt, andre har jeg endnu til gode. Ikke desto mindre DRØMMER jeg om det hele. Hver dag. Hele tiden.

 

For omkring 4 år siden besøgte jeg Montenegro for allerførste gang. Selvom det næsten er et halvt årti siden, mindes jeg rejsen på daglig basis. Montenegro er det smukkeste land, jeg nogensinde har besøgt. Så unikt, så særligt, så smukt og så ægte. Jeg kan desuden varmt anbefale at riverrafte. Vi fik den gyldne mulighed for at rafte ned af Tara-floden, der løber mellem Montenegro og Bosnien. Det er uden tvivl den vildeste oplevelse i hele mit liv. Prøv det. Gør det. Spring ud i det. Jeg ville alle dage anbefale Montenegro – og jeg kan næsten ikke vente på at komme retur.

 

Jeg har endnu ikke haft fornøjelse af at besøge Portugal – men dét vil jeg SÅ gerne. Jeg ved egentligt ikke hvorfor, men i min optik virker Portugal som et fantastisk land, der afgjort er et besøg værd. Af netop samme årsag ønsker jeg også brændende at besøge Malta.

 

For to år siden crusede jeg rundt i en bil i bjergene på Kreta. Vi tog væk fra ALT turistet og befandt os i stedet mellem lokale og bjerggeder. FANTASTISK! Der findes utallige perler i bjergene og selve køreturen er i sig selv en kæmpestor oplevelse. Desuden er der ofte en anelse koldere i de højere luftlag, hvilket kan være ret tiltalende.

 

Så spørgsmålet er nu – hvor skal din drømmeferie gå hen? Skal det være til Montenegro med den smukke natur, skal det være til Portugal med de dejlige strande – eller skal det være et helt tredje sted?