Kvinde, kend din krop! Dette slogan er blevet brugt utallige gange af utallige aktører på utallige måder. Udtrykket er næsten så slidt, at man ikke rigtig studser over tonen i det længere. Eller det gjorde man måske ikke, indtil der igen kom fokus på kvinder og måden, man taler på omkring kvindekroppen. I lang tid har der selvfølgelig været fokus på, at alle kroppe er lige gode, og at skønhedsidealet ikke er den eneste måde, man kan se ud på. Alligevel er det, som om det ikke rigtig har sat sig fast. For der er jo et ideal. Og så længe der er et ideal, vil der være noget, som man gerne vil opnå. For er idealet ikke det optimale? Eller har vi bare i lang tid haft en forkert tilgang til, hvordan de andre kvindekroppe skal se ud? For selvom de mange års forsøg på rummelighed af kvindekroppen, har det handlet om, at ”den gerne må se ud, som den gør”. Men hele denne tilgang indikerer vel netop, at man ser godt ud på trods. Når det nu er den krop, man har, kan man lige så godt lære at elske den. Men i virkeligheden burde en stor del af debatten, eller ”løsningsmulighederne” om man vil, handle om, at kvinder bør klæde sig efter, hvordan de ser ud. Ikke sagt at kvinder, der lever op til idealet, skal vise det frem, og alle andre skal gemme sig. Nej. I stedet bør vi være bedre til at sætte fokus på at fremhæve de flatterende sider ved alle kvinder.
Snit og stil er individuelt
Når man skal fremhæve de features, som gør den enkelte krop smuk, går man udover øjeblikkets mode. Her skal man i stedet tænke på snit. Ved at have det rigtige snit i det tøj, man køber, vil man opleve, at man kan fremhæve de pæne sider. Så handler det ikke længere om at gemme noget. Ikke skjule, men fremhæve.
Sneakers er alsidige
Hvis man så alligevel går op I moden, kan man vælge tøjdele eller accessories ud fra moden. Sneakers er en af de dele af et outfit, som hverken fremhæver eller skjuler features. Nogle sneakers er tidløse, og er ikke gået af mode de sidste mange år. Andre sneakers kommer og går afhængig af moden. Netop her kan man altså følge moden, samtidig med at resten af ens outfit understreger ens flotte taljer, velformede barm, fine brede hofter eller noget helt fjerde. Sneakers er altså en del af dit outfit, som du aldrig går galt i byen med. Så hvis ikke du ved, hvilket snit der klæder din krop bedst, kan man finde hjælp til dette. Men ellers så drøn ud og find de sneakers, du har drømt om. For sneakers er prikken over i’et til ethvert outfit.