Blog

Oplevelser omkring Struer

Struer kommune har meget at byde på, og selvom du måske ikke før har hørt om området, så er der masser at udforske.

Lægger din vej forbi Struer, eller vil du besøge et særligt arrangement, du har læst om i avisen, så kan du her lære mere om, hvilke oplevelser, der venter dig i kommunen.

Oplev naturen

I Struer kan du tage rundt på tur i grønne skove og gå ad stier i den jyske natur. Tag en dyb indånding af landluften og sæt farten ned, mens det vilde dyreliv dukker op omkring dig.

Ligesom i resten af Jylland og Danmark byder Struer kommune på flot natur, der både kan inspirere og forunde. Tag skovturskurven og familien med og drag ud i det grønne, hvor I kan slå jer ned i ly af bøgetræerne og betragte omgivelserne.

En tur ud i naturen er også godt for børnefamilier, der skal have plads til at løbe rundt, bloggere, der vil se en anden side af det hele, og dig, der bare gerne vil have lidt fred og ro.

Kultur og historie

I Struer kan du finde en masse forskellige museer og kulturhistoriske steder. Thyholm Egnsmuseum og Struer Museum er to af de specialmuseer, du kan besøge. Uanset om du er ad sted alene eller rejser med selskab, så er det muligt at finde noget, der kan vække interesse.

Som resten af landet har Struer også mange kirker, du kan tage forbi og besøge. Ved Venø og Søndbjerg kirke kan du tage flotte billeder eller studere arkitekturen, og du får mulighed for at se danmarkshistorie side om side med moderne innovation.

Slap af ved vandet

På Oddesund Lystbådehavn kan du tage en dyb indånding og slå dig ned, mens bådene driver forbi. Her er det muligt at læne sig tilbage og bare være, uden at nogen stiller nogen forventninger.

Er du i sommerhus, eller skal du have noget med hjem til aftensmaden, kan du også tage forbi Jegindø Lyst- og Fiskerihavn, hvor du i de rigtige sæsoner kan købe frisk fisk, der er lige til at smide på grillen.

Det er naturligvis også muligt bare at gå en tur langs vandet på én af de mange strande, hilse på de lokale eller bare se, hvad du falder over. Struer har meget at byde på, og det er bare med at tage ad sted, så du kan få oplevet det hele.