Blog

Mangosirup: Et must have i mit køkken

Det kommer måske ikke bag på jer, at jeg sætter pris på at have gode varer i mit køkken. Når det kommer sirupper, skærer jeg bestemt heller ikke ned. Jeg vil hellere nyde et par enkelte, gode drinks, end jeg vil have en masse, der måske ikke er af bedste kvalitet.

Derfor sørger jeg altid for at have et lille udvalg af mine favoritter.

Et must have for mig er uden tvivl en mangosirup. Det kan måske virke lidt skørt at have en mangosirup som en af sine favoritter. I ville nok have gætter på karamel eller noget lignende. Men med en mangosirup opnår jeg den lækreste smag af moden og saftig smag af mango i mine cocktails – og det kan jeg simpelthen ikke leve uden!

Af den grund har jeg altid en mangosirup i mit køkken. Så står den nemlig altid klar, hvis jeg får lyst til at lave min yndlingsdrik efter arbejde eller i weekenden.

 

Mangosirup til yndlingsdrink, Gin Hass

Jeg har altid haft en svaghed for Gin Hass. Så når jeg laver den, skal det selvfølgelig være med de bedste ingredienser, så den sidder lige i skabet! Jeg har førhen fået en Gin Hass, der for eksempel var lavet med ret dårlig gin, den forkerte lemonsodavand eller for lidt lime. Og det er altså en ret skuffende oplevelse. Derfor sætter jeg altid pris på at få en Gin Hass, der er blevet lavet med den originale mangosirup og de helt rette mængder af de øvrige ingredienser.

Har du ikke selv prøvet en Gin Hass? Så vil jeg i den grad anbefale det. Med den rette mangosirup smager den så dejligt forfriskende og mildt. Når jeg endelig er en tur i byen, så bestiller jeg altid en Gin Hass til mig og mine veninder – og det slår simpelthen aldrig fejl! Hvis du finder en god cocktailbar, bør du virkelig give den et skud.

 

Andre sirupper i mit køkken

Jeg har selvfølgelig ikke kun mangosirup i mit køkken. Den bruger jeg mest af alt til mine cocktails, og det er bestemt ikke det eneste jeg drikker – heldigvis for det.

Når jeg skal lave en god kop kaffe om morgenen, kan jeg nogle dage godt lide at tilføje noget hasselnødsirup. Det giver min kaffe en super lækker smag, og den bliver en smule mere blid og sød. Det er trods alt ikke alle morgener, jeg har behov for det helt store koffein kick. For eksempel nyder jeg at lave e stor kop kaffe om søndagen, hvor det gerne må gå lidt langsomt – både når jeg laver den og drikker den.

Har du endnu ikke nogen sirupper derhjemme? Så går du virkelig glip af en masse gode smagsoplevelser! Tag en tur i det nærmeste supermarked og tag en af de sirupper, der tiltaler dig. Jeg lover dig, at du ikke kommer til at fortryde det!