Blog

Hvad er forskellen på Musselmalet Riflet, Musselmalet Halvblonde og Musselmalet Helblonde?

Et flot spisestel vil bringe et strejf af luksus til ethvert middagsbord og forblive i stil i årevis, samtidig med at det modstår tidens tand ved daglig brug. Fokus i denne artikel er på det Musselmalede stel, som findes i tre forskellige udgaver fra fabrikken Royal Copenhagen. Når du har læst denne artikel, så håber vi, at du finder ud af hvilket af de tre musselmalede stel der passer ind i dit hjem også i forhold til din stil og dit budget.

Royal Copenhagen Musselmalet Riflet

Riflet er fabrikkens første musselmalede service. Stellet blev produceret for første gang for mere end 240 år siden. Musselmalet Riflet er kendetegnet ved formen, som er inspireret af en musling. Ligeledes det velkendt mønster med blå pen, hvor der er små finurlige blomsterranker på porcelænet. I dag er Musselmalet Riflet ”budget”-klassen og du kan finde antikt kaffestel eller spisestel til en meget fin pris.

Royal Copenhagen Musselmalet Halvblonde

Halvblonde blev introduceret til Fabrikken af Arnold Krogh. Stellet blev produceret for første gang for mere end 100 år siden. Musselmalet Halvblonde er kendetegnet ved formen, som er inspireret af en musling. Ligeledes de smukke blonder (heraf halvblonde) som markerer pocelænet på randen. De er ikke gennembrudte.  Her er samme velkendte mønster, hvor der er små finurlige blomsterranker på porcelænet. I dag er Musselmalet Halvblonde ”mellem”-klassen og du kan finde antikt kaffestel eller spisestel til en meget god pris. Prisen ligger et sted imellem Riflet og Helblonde, som bliver beskrevet nedenfor.

Royal Copenhagen Musselmalet Helblonde

Musselmalet Helblonde blev introduceret til fabrikken af Arnold Krogh. Oprindeligt var Helblonde en udvidelse til det Riflede stel, hvor man ønskede et luksuriøst kaffestel. Stellet blev dog så populært, at man udvidede stellet til et helt kaffestel og spisestel. Stellet blev produceret for første gang for mere end 100 år siden. Musselmalet Helblonde er kendetegnet ved formen, som er inspireret af en musling. Ligeledes de smukke blonder (heraf heblonde) som gennemborer kanten af porcelænet på en meget elegant måde. De blå finurlige blomster går igen her, ligesom på det Riflede og Halvblonde stel. I dag er Musselmalet Helblonde ”luksus”-klassen og du finder ikke noget bedre inden for den musselmalede kategori. Priserne afspejler naturligvis også dette og derfor kan det godt blive kostbart, at anskaffe sig et helblonde stel.

Køb med omtanke og lad være med at blive snydt

Det er ikke ligegyldigt hvor du køber dit antikke porcelæn. Nogle steder sælger de porcelæn med skår og derfor kan du godt blive snydt. Hør evt. din forhandler, om de kan sende dig nogle billeder af porcelænet inden du køber. På den måde er du mere sikker på at blive tilfreds med dit køb.