Blog

Guide til køb af parasol: Hvad skal du holde øje med?

Selvom sommeren er ved at gå på hæld er der stadig masser af grund til at købe parasoller. For det første kan man jo altid håbe på nogle varme og solrige dage i sensommeren og efteråret. For det andet er du klar til at finde parasollen frem fra gemmerne, når sommeren så igen banker på døren. Men inden du løber ud og køber den første og bedste parasol, er der en række ting, du skal holde øje med. Denne guide vil give dig et overblik over de vigtigste parametre, når du skal investere i parasol.

Hvilken parasol skal du vælge?

Når solen står højt på himlen og varmer hele byen, kan det være svært at slappe af i haven uden en parasol. Men hvilken parasol skal man vælge? Og hvad skal man holde øje med, når man køber en parasol? I denne guide giver vi et overblik over tingene, du skal være opmærksom på, når du køber parasol.

Hvad skal du holde øje med når du skal vælge parasol?

  • Skal parasollen kunne dække et stort eller et lille område? Har du en stor have eller terrasse, skal du have fat i en stor parasol, men har du brug for skygge på en lille altan vil en mindre parasol være en bedre løsning.
  • Kan parasollen flyttes rundt? Hængeparasoller har en meget tung fod, og er ikke sådan lige til at rykke rundt i haven efter behov.
  • Hvor meget vil du betale for parasollen? Vær opmærksom på, at pris og kvalitet tit hænger sammen, og du kan typisk have glæde af din parasol i længere tid, hvis du bruger lidt ekstra for at få en parasol i god kvalitet.
  • Hvordan skal parasollen se ud? Smag og behag er som bekendt forskellig, så hvis du skal investere i en parasol, som du kan have glæde af i mange år fremover, er det relevant, at du kan holde ud at se på den.