Blog

En god deleordning for børnene

Samvær kan være rigtig svært for børn af skilsmisseforældre. Mens nogle børn relativt nemt kommer videre efter deres forældres skilsmisse, så er der desværre en stor gruppe af børn, som bliver fanget i deres forældres forskelligheder.   

Når en far og mor vælger at gå fra hinanden, vil der oftest være uforudsete konsekvenser for både børnene og de voksne. Der er naturligvis forskel på hvor konfliktfyldt forældres forhold har været op til skilsmisse eller ophør af deres samliv og hvor ressourcestærke de enkelte forældre er.

Ressourcestærke forældre

Har forældrene forud for skilsmissen haft et langt samliv og haft rigeligt med socioøkonomiske ressourcer, så vil deleordningen typisk afspejle dette og være mere ligeligt fordelt. Ligeså vil skilsmissen oftest også være mindre konfliktfyldt og dermed til gavn for børnene.

Har forholdet i stedet været konfliktfyldt, vil efterspillet typisk være ligeså, og børnene oplever ofte at komme i klemme mellem forældrenes forskellige opdragelsesmetoder og holdninger til den anden forælder.

Barnets tarv

Hvis du lige nu står foran en skilsmisse, og tegn i sol og måne står til en konflikt om børnene, så kan det være en god beslutning at konsultere en advokat med speciale i det familieretslige område. En god advokat i samværssager er ikke blot med til at give dig overblik over din situation, det er også en objektiv ressource, som ikke er farvet af situationen og kan se det fra barnets perspektiv.

Hvilken samværsordning er bedst?

Hver eneste lille familie er unik og ligeså er hver deleordning. Det bedste er naturligvis at begge forældre kan se ud over egne behov og sætte barnet i centrum, men det er langtfra nemt hvis man overhovedet ikke kan nå til enighed.

7/7 ordning

For nogle børn vil en 7/7 ordning være perfekt. Det giver dem lige meget tid hos mor og far, og kan samtidigt give forældrene mulighed for at kunne arbejde mere i uger uden børn og mindre i uger med børnene.

For andre børn vil en 7/7 ordning bare være til besvær da forældrene måske bor et godt stykke fra hinanden og en løbende konflikt fylder mere end samarbejdet mellem forældrene. Det kan være hårdt for et barn at skulle forlade vennerne i en uge ad gangen og føle sig rodløs mellem to hjem.

Weekendforælder

For nogle børn vil det bedste være en klassisk ordning, hvor barnet bor fast det ene sted og har tid med den anden forælder i weekenden. Det betyder ikke at den anden forælder skal melde sig ud af barnets hverdagsliv, tværtimod har børnene netop behov for at også weekendforælderen tager ansvar for et nærværende forhold.

Hvis det tegner til konflikt

Hvis det tegner til en skilsmissekonflikt, kan din bedste beslutning være at tage fat i en skilsmisseadvokat. Typisk vil du og din partner have svært ved at se situationen fra den andens side og agere helt rigtigt ud fra barnets reelle behov. Her kan din advokat give dig et fornuftigt overblik over både skilsmissen og det der er til barnets bedste på sigt.