Blog

Hvad kan man bruge viden om stjernetegn til?

Stjernetegn er noget, som nogle mennesker finder meget værdi i, og som andre ser som det rene humbug. Mange finder komfort i stjernetegn, men det kan til tider blive misforstået. Ved du, hvad det med stjernetegn handler om? Tror du, at stjernetegn har betydning?

Hvad er stjernetegn?

Stjernetegn er noget, vi ser i flere forskellige kulturer. De stjernetegn, vi typisk bruger herhjemme, består af tolv stjernebilleder opkaldt efter dyr, baseret på gamle græske myter og fortællinger. Stjernernes position på din fødselsdato afgør dit stjernetegn. Dog findes der også andre stjernetegn, såsom de kinesiske stjernetegn. De består ligeledes af 12 dyr, dog andre dyr, hvor dit tegn bliver afgjort af dit fødselsår i stedet for dato. De vestlige stjernetegn bliver typisk inddelt efter de fire elementer af vand, luft, ild og jord, hvor vædderen, løven og skytten indgår under ild, fisken, krebsen og skorpionen indgår under vand, tyren, jomfruen og stenbukken indgår under jord, og tvillingerne, vægten og vandmanden indgår under luft. Tegnene bruges ofte forbindelse med horoskoper. Du kan læse meget mere om stjernetegn på https://mit-stjernetegn.dk/.

Søgen efter identitet

Hvordan kan stjernetegnene være brugbare, og hvorfor er de blevet mere populære? Det handler langt hen ad vejen om identitet. Os mennesker er helt besat af identitet, og det har vi altid været. Vi har naturlige behov for at passe ind, for at fortælle om os selv og for at etablere, hvem vi er og hvorfor. Nogle gør det igennem kunst, nogle gør det igennem religion, og nogle gør det igennem stjernetegn. De forskellige stjernetegn er nemlig alle associeret med forskellige personlighedstræk, og det kan give stor komfort, når man kan identificere sig med dem.

Udvikling og forbedring

Disse personlighedstræk, som man kan identificere sig med, kan give tryghed af forskellige grunde. Når det gælder negative træk, kan det give tryghed, da man kan få følelsen af, at det faktisk ikke er ens egen skyld, at man er sådan; det var forudbestemt. På den måde giver det også en mulighed for at forbedre det. Man bliver nemlig bevidst om de negative træk, og når man først kender til dem, kan man ændre på dem og udvikle sig i en positiv retning. Det er en sund måde at bruge stjernetegnene på, og på den måde kan man lære en masse om sig selv, og man kan udvikle sig selv som person.

Troen på stjernetegn

Det diskuteres tit, hvorvidt stjernetegn er ”ægte” eller ej. Dog er der ingen grund til at have en negativ holdning til stjernetegn, for troen på stjernetegnene og deres effekt kan have mange positive indflydelser på en persons liv. Måske skulle du læse mere om dit stjernetegn og se, om det er noget, der giver mening for dig?