Blog

Udnyt pladsen og brug væglamper i disse rum

Hvis dit hjem lider af pladsmangel, eller du bare gerne vil udnytte dine kvadratmeter lidt bedre, kan væglamper være fornuftigt at kigge efter til dit hjem. Med væglamper som belysning, tages der ikke noget plads midt på gulvet, på skrivebordet eller andre steder, som vi kender det fra gulvlamper og bordlamper. Væglamper er allerede en lampetype vi ser meget i soveværelset, hvor folk bruger dem som sengelamper og selvom de også tit ses i stuen, er væglampen alligevel en af de mest oversete lampetyper. Herunder giver vi dig mulighed for at læse, og blive klogere på, hvordan og i hvilke rum du kan få mest muligt ud af dine væglamper.

Væglamper til dit køkken

Når det kommer til køkkenindretning, er væglamper typisk ikke lige det første man kommer til at tænke på. Alligevel kan væglamper være med til at skabe en helt fantastisk stemning. Især i det åbne køkken, eller i køkkenalrummet, kan væglamper være med til at skabe en blød overgang og markere dét hvor køkken bliver til spisestue. En stor fordel ved væglamper til køkkenet er, at de skaber en hyggelig stemning som ikke er så kold, som man sommetider kan støde på i et køkken. Her vil væglamperne give et varmere og mere hyggeligt indtryk, som ikke virker ligeså klinisk som det kolde lys vi kender fra køkkenet. Inden du vælger dine næste væglamper til køkkenet (og køkkenlamper generelt) er et godt råd, at du bør vælge en lampe der er nem at tørre af, da der altid vil sætte sig mados og andet snavs i et køkken. Her kan metal eller glaslamper anbefales – lamper med stofskærme er derfor et no-go når det kommer til køkkenbelysningen.

Væglamper til din stue

Væglamper til stuen er én af de elementer der virkelig kan have stor indflydelse på boligindretningen i dit hjem. Mange vælger at hænge væglamperne bag sofaen, hvor de både kan bruges som læselamper, ligesom de også kan bruges som en del af indretningen, hvor de bare fungerer som dekorativ belysning.

Væglamper til dit soveværelse

Vi kommer ikke udenom, at væglampernes foretrukne rum er soveværelset. Her bruges væglamperne til især som læselamper, eller bare til diffust baggrundslys, så der ikke er helt mørkt i soveværelset. En af de helt store fordele ved at have væglamper på siden af sengen er, at det giver dig mulighed for at slukke og tænde lyset uden at du behøver at rejse dig op.