At være mor til en teenager indebærer en række udfordringer – fra humørsvingninger til eksamensstress. Men når mit barn fik diagnosen gigt, ændrede alt sig. Pludselig handlede vores hverdag ikke kun om lektier og fritidsinteresser, men også om smertehåndtering, hospitalsbesøg og en konstant frygt for fremtiden.
En usynlig kamp
Gigt forbindes ofte med ældre mennesker, men virkeligheden er, at sygdommen også rammer børn og unge. Da min datter begyndte at klage over smerter i knæ og hænder, troede vi, det var voksesmerter. Vi anede ikke, at det kunne være gigt. Det var først efter flere måneder med undersøgelser, at vi fik stillet diagnosen.
I starten var det svært at forstå, hvordan et ungt menneske kunne lide af en sygdom, der ofte ses hos ældre. Min datter følte sig anderledes og isoleret, fordi hendes venner ikke kunne relatere til hendes situation.
At finde støtte i fællesskabet
Heldigvis fandt vi hurtigt ud af, at vi ikke var alene. Via FNUG – Foreningen af Unge med Gigt – opdagede vi et fællesskab af unge, der kæmper med de samme udfordringer. Her kunne min datter møde andre i samme situation, hvilket hjalp hende med at acceptere og forstå sin sygdom.
FNUG tilbyder ikke kun praktisk rådgivning, men også sociale arrangementer og netværk, hvor unge kan dele erfaringer og støtte hinanden. Det har været en uvurderlig støtte for både min datter og for os som familie.
Livet fortsætter – på nye præmisser
Selvom gigt har sat sine spor i vores liv, har vi lært, at det ikke behøver at definere min datters fremtid. Med den rette behandling, et stærkt netværk og en positiv indstilling kan hun leve et godt og aktivt liv. Som mor har jeg også lært at sætte pris på de små sejre – en smertefri dag, en veloverstået eksamen eller en ny ven fra FNUG.
Hvis du har et barn eller en teenager, der lever med gigt, kan jeg varmt anbefale at tage kontakt til FNUG. Der findes et fællesskab, der står klar til at støtte og hjælpe – både for de unge og deres pårørende. Læs mere om deres arbejde og initiativer på FNUGs hjemmeside.
