Blog

Flere kvinder får rettet tænder

Det er ikke længere forbeholdt de rige og berømte at have kridhvide, lige tænder, der sidder som perler på en snor. Flere og flere kvinder får lavet en æstetisk tandretning, og der sker da også rigtig meget på området – både videnskabeligt og i praksis.

Flotte tænder og store smil – øget velvære og styrket selvværd

Når vi har det godt med os selv, så styrkes vores selvværd. Her handler det ikke om, hvad vores omgivelser mener, men om, hvordan vi har det med os selv. Når vi har et tandsæt, vi har lyst til at blænde verden med, så har vi det godt i os selv, og her styrkes selvværdet. Og det har bare rigtig høj værdi.

Ny tid – nye tænder

Mange – særligt kvinder – vælger i dag at få rettet tænder. Der findes flere og flere muligheder for tandretning, og modsat vor barndoms tids togskinner, er nutidens bøjle både diskret og smertefri.

Lang de fleste tandlæger har et væld af individuelle tilpasningsmuligheder, og lige tænder er ikke længere noget, vi nøjes med at ønske os.

Et flot smil har mange fordele

Vi ved, at et smil man er stolt af, medvirker til øget velvære og bedre humør. Når vi smiler, så boostes humøret – hjernen snydes ganske enkelt til at tro, at vi er glade, og vi belønnes nu med en øget produktion af lykkehormoner.

Når vi smiler, så virker vi imødekommende og venlige på andre mennesker. Vi opleves udadvendte og åbne, og vores kontakt med hinanden bliver lettere. Faktisk har studier vist, at vi er mere tilbøjelige til at forelske os i mennesker, vi udveksler smil med.

Og derfor får flere og flere kvinder rettet tænder

De mange fordele nævnt ovenfor burde være en menneskeret, men det er desværre ikke tilfældet. Ikke alle har fra naturens side lige, flotte tænder. Og selvom man sagtens kan argumentere for, at skæve tænder ofte giver noget charme, så kan et tandsæt, man selv er utilfreds med, skabe både usikkerhed og utilpashed i den enkelte.

Føler vi os ikke fri til at smile, så kan det være enormt hæmmende – både i en social kontekst, men også for vores selvfølelse.

Heldigvis er vi enormt priviligerede, og lever i en tid, hvor lige tænder er noget, der er lige så opnåeligt som hårfri armhuler. Flere og flere kvinder benytter sig af tandretning, og hvor er det da en fin ting – ingen kvinde bør føle sig begrænset i at smile og grine i samvær med andre mennesker.