Når du skal male børneværelset, er der en række ting, du med fordel kan forberede dig på, inden du går i gang. Start med at tømme rummet eller flytte møblerne væk fra væggene, så du nemt kan komme til overalt. Dæk derefter gulvet af, og beskyt lister, karme og stikkontakter med malertape. Rengør gerne væggene med en mild grundens med sæbe og vask herefter af med en våd klud.
Når du vælger din maling, er det en fordel at gå efter en type, der kan tåle hverdagens slid og samtidig er vaskbar. Derfor er det vigtigt ikke at spare på prisen for maling, køb mærker der er godkendt og anbefalet af malere, spørg eventuelt Maleren Mads Lolk til råds.
Et godt indeklima er vigtigt, ikke mindst for børn, så overvej at bruge en maling der specifikt er til børenerum, eller af høj kvalitet. Børn kan finde på at putte deres mund på væggene og her er det vigtigt at du er sikker på, at malingen ikke indeholder skadelige stoffer.
Invester desuden i en god malerrulle samt en ordentlig pensel til kanter og hjørner, så du undgår ujævne strøg. Ofte sparer du tid ved at bruge en malerrulle af god kvalitet.
Brug primer til kraftige farver og sugende overflader
Hvis du maler på en overflade med kraftige farver, eller på en væg der suger meget, kan en primer være en god idé. Begynd selve malearbejdet med at male kanter og hjørner og fortsæt derefter med at rulle den øvrige væg i jævne bevægelser. Det kan være nødvendigt med flere lag maling, og du bør altid lade malingen tørre imellem hvert lag for at opnå det bedste resultat.
Populære temaer og farver til børneværelset
Når væggene er malet, kan du overveje et tema eller en farveskala, der passer til dit barns interesser. Drenges værelser er ofte populære med naturmotiver i dæmpede grønne og blå nuancer, eller måske et rum inspireret af transport og fart med raketter eller biler i klarere farver.
Der er også mange, der vælger superhelte og fantasifigurer, hvor basen typisk holdes neutral for at lade motiverne træde tydeligt frem. Pigeværelser har ofte et mere eventyrligt udtryk med blide pastelfarver, blomster- og skovmotiver, eller prinsessetemaer med lyserøde toner og små glimt af guld eller sølv. Du kan også overveje et undervandstema med turkise nuancer, havfruer og blide blå toner, der skaber en drømmende og rolig stemning.
Temaer til drengeværelset:
- Eventyr i naturen: Dekorér rummet med bløde naturfarver som støvet grøn, sand og lyseblå. Brug evt. dyremotiver, skovtapeter eller wallstickers med bjerge.
- Transport og fart: Farver som kongeblå, racing-grøn eller rød giver en dynamisk stemning. Tilføj motiver af biler, tog, fly eller raketter for at sætte fokus på fart og eventyr.
- Superhelte og fantasy: Hold væggene lysegrå eller hvid eller klassisk blå og brug plakater, wallstickers- og lamper med kendte superhelte eller eventyrfigurer for et gennemført tema.
Temaer til pigeværelset:
- Eventyrlig skov og blomster: Pastelfarver i rosa, lysegul og lysegrøn skaber en blid base. Kombinér med blomstrede tapeter, sommerfugle- eller dyremotiver for et drømmende univers.
- Prinsesser og slotte: Lyserøde nuancer, hvide møbler og guld- eller sølvelementer giver en prinsessestemning. Overvej slør omkring sengen eller dekorative kroner og slotssilhuetter.
- Havfruer og undervandsverden: Blå, turkis og koralfarver som baggrund, suppleret med illustrationer af havfruer, fisk og skaller, skaber en magisk undervandstemning.
Når du gør dig umage med forberedelserne, vælger maling af høj kvalitet og har et klart tema i tankerne, skaber du et børneværelse, der både indbyder til leg, kreativitet og ro. Ved at involvere dit barn i processen, f.eks. ved at lade dem vælge et favoritmotiv eller en favoritfarve, vil de føle sig mere hjemme i deres nye rum. Dermed bliver det malede børneværelse både personligt og stemningsfuldt, og du vil formentlig opleve, at indsatsen er givet godt ud.